Web Analytics
 

12. april 2024:
"Store arbejdsdag" i jagtforeningen

11 medlemmer havde sagt ja til at give et nap ved "store plantredag"hvor vi hen over weekenden skulle planbte de 300 vildtplanter, vi har fået fra ordningen "Plant for vildtet". Der var 3 dage af til "projektet": fredag, lørdag & søndag. Men det blev ikke nødvendigt. Alle  300 planter nåede at blive plantet i løbet af ca. 3½ time. Derforuden var der et hold, der flyttede og stabiliserede stige 7 og et andet hold (som jeg selv var med på). der h.h.v. beklædte brænde"skuret" og savede og kløvede brænde (mig).
Det besluttedes at fastholde arbejdsdagen lørdag, så stige 8 kan blive flyttet og et par andre småting udføres. Der bliver så givet besked til de, dcer havde tilmeldt sig til søndagf, at de må holde fri i stedet.
Læs mere og se flere billeder
her

22. januar 2024:
God, saglig og hyggelig generalforsamling.

Jeg aflægger beretning

Læs mere om generalforsamlingen og se flere billeder derfra her (scroll ned i midterfeltet, til du møder datoen)

06. januar 2024:
"Nytårsjagten" aflyst af etiske hensyn

Jeg tog initiativ til, at vi i jagtforeningen aflyste den programsatte "Nytårsjagt" den 6. januar af etiske hensyn. Der er de seneste dage faldet rigtig meget sne, der ligger i dynge & driverr til op mmellem 30 cm. og næsten en meter. Samtidig har der været tøvejr, så der er frosset en skarp is-overflade på sneen. I en sådan situation finder jeg det etisk forkert at drive jagt. Vildtet kan ikke finde føde i den dybe sne, så vi skal ikke stresse det, så det bruger unødig energi og samtidig har stor risiko for at skære benene (især råvildt og ræv) på is-overfladerne. Selvfølgelig var den øvrige bestyrelse og jagtudvalget helt enige med mig i den beslutning.

 

28. februar 2024:
Bliver der indført jagt på ulv i Europa ?

"Der er ulve i mosen", plejede talemåden at være, indtil ulven blev udryddet i Danmark, og uglen tog dens plads. I dag er ulven tilbage, og både Venstre og Europa-Kommissionen mener, at jagt bør være tilladt. 
EU-kommisionen har fremsat forslag om, at ulvebestanden i Europa skal reduceres, hvorfor der bør indføres jagttid på dem.
Herhjemme går Venstre entydigt ind for forslaget, mens resten af regeringen tøver.
Læs mere
 her.

30. januar 2024:
Kortfilm om jagt, - om og med Elsegaarde Jagtforening

Før jul blev jeg, i min egenskab af at være formand for Elsegaarde Jagtforening, kontaktet af norske Daniela Sliper, der er elev på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Daniela ville til en skoleopgave gerne lave en film om jagt og spurgte derfor, om det var noget, vi kunne og ville medvirke til. Daniela havde fundcet frem til os via vores hjemmeside.
Efter et møde med Daniela og en af hendes elev-kollegaer indgik vi en aftale om at mødes igen efter nytår. Den 10. januar havde vi så inviteret Daniela og hendes veninde på besøg i jagthytten, hvor jeg og næstformand K.A., samt Klaus og Carsten fra jagtudvalget havde et rigtig godt og hyggeligt møde, hvor vi fortalte om jagt og svarede på forskellige spørgsmål, som Daniela på forhånd havde sendt til os.
Dernæst deltog Daniela og en anden elev fera Filmhøjskole, Frederik Martinsen, i foreningsjagten i Slusesåten og invitationsjagten i Holme den 14. januar (jvfr. nedenstående)
Det er der kommet en rigtig fin og god lille film ud af, som kan ses her
Vi vil gerne rose og takke Daniela for resultatet og sige tak, fordi vi må lægge filmen på jagtforeningens hjemmeside. Ligeledes en stor tak til Den Europæiske Filmhøjskole for at have medvirket til at gøre dette muligt.
Vigtigt: Jvfr. regler og lovgivning om ophavsrettigheder må denne film IKKE videre-distribueres eller lægges på sociale medier. Det er vigtigt, at alle overholder dette. Filmen må kun kunne ses på jsagtforeningens hjemmeside og her på min porivate.
På forhånd tak for forståelsen og respekten herfor.

16. januar 2024:
Ubehagelig oplevelse

Som det fremgår af nedenstående, hængte jeg smaldyret på vildtkrogen, da jeg kom hjem i søndags, den 14. og hængte min netpose omkring det for at undgå infektioner. Sådan hang det også mandag morgen. Georg og jeg havde aftalt, at vi ville hjælpe hinanden med at pelse og partere det tirsdag over middag.
MEN .... da jeg tirsdag morgen stod op og kiggede ud af trerrassedøren, så jeg at netposen lå hen ad jorden. Jeg gik selvfølgelig op for at se, hvad det kunne skyldes. Der var tydelig fod af mårhund i sneen, og da jeg kom helt op til dyret, så jeg til gru, at der var ædt ca. det halve af hver kølle. Mårhunden har ståët på bagbenene og ædt af køllerne så højt op, den har kunnet nå - ØV, ØV,ØV !
Alt, hvad der bare var en smule risiko for, kunne være inficeret, blev naturligvis skåret fra, og i stedet for at få den ene af køllerne fik Georg begge bove + det halve af ryggen.
Nemesis ? - Jeg må have vildtkrogen højere op.

14. januar 2024:
God foreningsjagt på vores revir i Holme

Vi havde tilbudt at stille vores dejlige, lille revir i Holme til rådighed i forbindelse med jagtforeningends jagt i Slusesåten på Øer, så der kunne bl.ive en hel formiddags jagt ud af det.
Det blev en rigtig god og hyggelig jagt, hvor Jesper "Bud"nedlagde et smaldyr i skoven. Det var Georgs og min tur til at dele det, og jeg skal så igen dele min halvpart med Mikkel.
De to snepper på billedet blev nedlagt i Slusesåten af Jesper "Bud" og Kaj Martinussen.
Læs mere om og se flere billeder fra den dejloige dag
her - se venstre spalte og scroll ned til du møder datoen.

Smaldyret på vildtkrogen

Jørgen Brøgger. Stenhøjevej 14, Femmøller, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 25 38. e-mail: jb@joergen-broegger.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net